Vi ved alle, at rengøring af vores møbler kan være lidt af en opgave. Uanset om du er i en kompakt etværelseslejlighed eller et hus med fire soveværelser, er husarbejde få personers foretrukne opgave. Med så mange forskellige overflader og møbelmaterialer at tage i betragtning, er det ikke altid nemt.
Men her har vi samlet de grundlæggende rengøringsmetoder til diverse møbler og overflader fra træ til granit, højglans til læder og sofabetræk.
Identificér din møbeltype inden du går i gang
Solidt træ og finér som ofte bruges i spiseborde, spisestuestole, kontormøbler og lignende, rengøres på følgende måde:
Tør bordene af med en fugtig klud, og tør derefter straks fugten af med et tørt viskestykke. Undgå af bruge slibende rengøringsmidler (fortynder, terpentin), der indeholder ammoniak eller andre opløsningsmidler. En opløsning af varmt vand, eddike og fem dråber opvaskemiddel kan rengøre og desinficere møblerne, hvis de er snavsede.
Laminat er et andet materiale der ofte bliver brugt i kontor- og dagligstuemøbler.
Du rengør toppen af laminat med et flydende opvaskemiddel og varmt vand. Ved genstridige pletter skal du bruge en husholdningsrens, der er egnet til brug på træprodukter. Undgå blegemiddel eller slidende rengøringsmidler, da disse kan skade og eventuelt ugyldiggøre møblets garanti.
Granit bliver tit brugt i bordplader og det kan du snildt rengøre med en fugtig klud til dagligt, og ved brug af et mildt rengøringsmiddel, såsom opvaskemiddel, til dybderengøring.
Højglans er et af de mest populære finish da den er super stilfuld og nem at vedligeholde. Til den daglige glansrensning behøver du ikke gøre andet end at tørre overfladen af med varmt sæbevand og efterfølgende tage fugten med en mikrofiberklud. Undgå hårde rengøringsmidler.
Hårde glas er et af de mest holdbare og praktiske overflader at have i et hjem. Den kræver regelmæssig vedligeholdelse, men aldrig mere end en hurtig aftørring. Du kan snildt bruge en vinduespudser til opgaven, da alkoholen let kan skære igennem de fedtede fingeraftryk.
Plastikmøbler af god kvalitet er en gudsgave, især for familier, da det er holdbart og let at rengøre. Møbler af plast kan rengøres med stort set alt, så længe du ikke bruger hårde kemikalier. Varmt vand eller babyservietter fungerer rigtig fint på plastik.
Metal og aluminium, uanset om det er i hjemmekontoret eller på dine udendørs møbler, rengøres med en opløsning af varmt vand og mild sæbe. Et ikke-ætsende rengøringsmiddel, for eksempel glasrens, vil fungere godt. Du kan eventuelt bruge en bilvoks til at bevare glansen på ikke-teksturerede overflader.
Polstrerede møbler, såsom sofaer, lænestole eller spisebordsstole, kan tage meget slid og det er derfor ekstra vigtigt at du rengør dem ofte for at holde dem i god stand.
En god tommelfingerregel er at støvsuge dine polstrerede møbler ofte. Snavs påvirker ikke kun udseendet af dine møbler, men kan også slide polstringsfibre væk.
Efter en omgang støvsugning kan du tørre dit møbel af med en vådserviet. Vådservietter skader ikke læder, bomulds- og polyesterbetræk, så du kan snildt have en pakke til at stå i dagligstuen.
Professionel pleje af dine møbler
Hvis du vil holde dine møbler i god stand igennem årene, er det dog en god idé at give dem en møbelrens med jævne mellemrum, da dette forlænger levetiden af dine møbler. Med ChemDry får du en grundig møbelrens der hjælper dig af med genstridige pletter, bakterier i betræk og overflader, og dårlig lugt fra blandt andet røg, sved og fugt. ChemDry renser helt ned i selve polstringen og du får derfor en dybderens, som får dine møbler til at fremstå som nye.
Vil du vide endnu mere om vores produkter og ydelser?
Du er mere end velkommen til at kontakte os på 70707869. Ingen spørgsmål er for store eller små.